Oprettet

Min konsoller

Min konsoller - Philips Odyssey 2001 (1977): Pong i tre varianter
Min konsoller - Philips Odyssey 2001 (1977): Pong i tre varianter
Forrige billede Næste billede


CrazyCatman
Mand - 33 år
Oprettet: 13-05-2013
- Mand - 33 år - Oprettet: 13-05-2013
Computere (22)-Fotoalbum (1)

Min konsoller

Beskrivelse
Jeg har jo en kærlighed til de gamle computere - i særligt dem fra CBM (Commodore Business Machines) - og især Amiga computerene!

Men jeg har også en del forskellige konsoller fra "de gode gamle dage" - spillemaskiner som ikke kan betegnes som computere.

I min lille samling finder vi blandt andet:

- Philips Odyssey 2001 (1977)
Meget basalt er det en spillemaskine som kan spille Pong i tre udgaver, nemlig som Tennis (klassisk), Ishockey (med forsvars mure) og Squash (hvor begge spillere er på samme side). Maskinen har et ret flot design syntes jeg, men ikke så smuk som Atari 2600 og Intellivision!

- Atari 2600 "Light Sixer" (1978)
Klassisk 8-bit videospilskonsol; med to originale controllere og en "Video Touch Pad" - og så kan der monteres adskillige af mine andre joysticks. Flere expansions blev også udgivet, bl.a. et multi-cartrigde system hvor flere cartridges kunne loades på samme tid og man så bare valgte det: så slippede man for at indsætte og fjerne cartridges og slukke og tænde hver gang et nyt spil skulle spilles. Da jeg fik denne her havde den en lille fejl ved power-kontanten; den fik jeg dog hurtigt løst og den blev derfor min foretrukken Atari 2600 - indtil da spillede jeg på "Darth Vader" versionen. Tilsluttes via UHF-antennestik.

- Philips Videopac Computer G7000 (1978)
Trods et meget fint tastatur er det ikke en computer - dog kunne der fås et cartridge (Videopac 9: Computer Programmer) til den som gjorde at man kunne programmere noget i BASIC - f.eks. et spil - men modsat f.eks. Commodore 64 havde du ikke mulighed for at gemme dit program - så når du slukkede Videopac'en var de mange timers kodning væk! Dog kan Videopac skifte cartridge mens den er tændt; Hverken Commodore 64 eller Atari 2600 kan dette!
Tilsluttes via UHF-antennestik.

- Intellivision (1979) - billede mangler
Plastic, messing og imiteret træ: Lækker ser den ud - og dyr for dens tid var den også! $299 da den kom ud - $100 mere end Atari 2600! Svarende til en 2017-kurs kostede Mattels Intellivision omkring $1.000!
Den havde dog også mere hukommelse 512b og yderligere 932b grafik-hukommelse hvor Atari'en rullede med 128b RAM. Og så har den en 16-bit processor! Det menes at være dem første 16-bit spillemaskine nogensinde.

- Atari 2600 "Darth Vader" (1982)
Nyere model af den klassiske 8-bit konsol.

- SEGA Mega Drive (1990)
16-bit med to controllere/joypads - "Stereo sound" står printet på: dette gælder dog kun i høretelefonerne: Stikket op til fjernsynet (composite) inkluderer kun mono.

- Xbox 360 (2005) - billede mangler
32-bit CPU bygget omkring Power-PC - oprindeligt en arkitektur benyttet i Apple computere. Jeg har egentligt fire af disse gamle maskiner - nogle som jeg købte defekte for at øve mig lidt på at lave min fætters: Og de kom alle til at fungere! Der er harddiske til dem alle.

- Xbox One (2013) - billede mangler
Så er vi oppe i 64-bit: En lille 500GB Xbox One - så jeg kunne prøve systemet af... Jeg har faktisk ikke fået givet det et egentligt forsøg endnu...

- PlayStation 4 (2013) - billede mangler
64-bit japaner med 1TB harddisk, WiFi og nærmest et lille mediecenter i sig selv... Noget anderledes end dem jeg har været vant til!

Hvad er mon det næste jeg skal have? Der er jo mange konsoller derude som jeg ikke har! Tidligere har jeg også haft:
- Commodore CDTV (sådan en vil jeg stadig gerne have!)
- Sony PlayStation
Kategori

Svar til: Min konsoller


  • Krogh
    Tilmeldt: jan 2013
    Emner: 43
    Svar: 1524
    Computere: 12
    Fotoalbum: 15
    Videoer: 2
    1 år siden

    Nå ja, CD32 har jeg også. Har også haft et par almindelige amiga 500, og et utal af forskellige c64'ere, hvor jeg kun har en c64 c nu. GS modellen er lidt af en hellig gral for mig også, men jeg har faktisk kun set 2 til salg i den tid jeg har kendt til den, og begge var i en sørgelig forfatning, og ukomplet, men stadig med en meget høj pris. Hvis jeg husker rigtigt skal man sørge for at få det originale joystick med, da det er unikt, og andre joysticks med 2 knapper ikke har de rigtige funktioner til at kunne fungere korrekt på maskinen, hvilket betyder at mange spil kun fungerer hvis man har det originale joystick.

    Jeg har dog et cartridge, hvor der står direkte på cart labellen, at det er til C64 GS. Det sjove er bare, at det kræver et tastatur for at starte spillet, hvilket betyder at det ikke vil virke på en GS overhovedet, hehe.

    Jeg har desværre ikke noget originalt software til hverken cd32 eller cdtv. Heldigvis har ingen af dem kopibeskyttelse, så det er lykkes mig at lege med dem begge, ved hjælp af uofficielle metoder, hehe. Den infrarøde jernbetjening/kontroller til cdtv'en er forfærdelig at bruge. Jeg ved at der findes alt fra tastatur til skærm og diskettedrev osv til cdtv'en, så den kan fungere som en almindelig amiga. Men jeg er egentlig mest interesseret i den som en konsol, så jeg har ikke forsøgt at finde noget af det.

  • 1 år siden

    Det er også en fin samling! CDTVen har jeg særlig gode minder med - jeg har haft Defender of the Crown på Commodore 64 (har jeg faktisk stadig), Amiga 500 (har jeg også stadig) - og så fik jeg Defender of the Crown på CD til CDTVen - og der er altså en forskel på grafikken, trods indmaden i CDTV er stortset magen til Amiga 500. Jeg skal have fundet sådan en igen - det er klart den flotteste Amiga 500 - og jeg er stadig vild med CD-afspiller softwaren der var indbygget!
    En anden jeg gerne vil have fat i er Amigas 32-bit konsol: CD32, og så en 8-bit konsol der er en hel del sværrer at skaffe med mindre at man lige har ledige penge til det: Commodore 64GS: En C64 uden tastatur og uden indgang til Datassette, Floppy og User Port - men åbner man den op viser det sig at det er et komplet C64 bundkort - med alle indgangene - de er bare ikke i kassen!

    Men en ganske fin samling! Jeg har aldrig rigtig bevæget med i de japanske - min SEGA er faktisk min første... min fætter er NES og SNES fan, men jeg var mere til Commodore og Amiga. Selv Atari er først noget jeg har kastet mig over senere.

  • Krogh
    Tilmeldt: jan 2013
    Emner: 43
    Svar: 1524
    Computere: 12
    Fotoalbum: 15
    Videoer: 2
    1 år siden

    Uha, jeg har efterhånden en ret omfattende samling.

    NES, SNES, N64, GameCube, Wii, Wii U, Switch, Gameboy, Gameboy pocket, Gameboy Advance, Gameboy Advance SP, Gameboy mini, DS Lite, 3DS XL, Sega Master System, Master System 2, Sega Mega Drive, Mega Drive 2, Saturn, Dreamcast, Xbox, Xbox 360 (elite og arcade), Xbox One S, PlayStation, PSone (inkl den originale skærm), PlayStation 2, PS2 slim, PS3, PS4, PSP, Atari 2600 junior, Atari 7800, Philips Videopac G7000, Commodore 64C, og Commodore Dynamic Total Vision (CDTV). Det er ihvertfald dem jeg lige kan huske.

    Det hele på nær min originale PlayStation, og selvf de øvrige moderne konsoller, er pakket væk på loftet lige PT på grund af større renovering og ombygning af huset.

    Men det har som sagt også taget hele mit liv at opbygge den samling, så det er ikke noget der lige er kommet til over et par dage.

  • 1 år siden

    Jo, det var også planen at jeg skulle have taget billeder af de andre og oploadet dem - og så sent som i går gik tanken på det samme... Måske skulle jeg få det gjort i aften når jeg er færdig med at arbejde (til 2300).

    Hvad er det for konsoller du har Krogh?

  • Krogh
    Tilmeldt: jan 2013
    Emner: 43
    Svar: 1524
    Computere: 12
    Fotoalbum: 15
    Videoer: 2
    1 år siden

    Man kan godt være PC gamer og så stadig have en kærlighed for konsollerne. -især de gamle af slagsen. Jeg har også en ret omfattende samling som jeg har opbygget igennem hele mit liv.

    Selvom man måske ikke skulle tro at jeg har nogen interesse i konsoller, hvis man bare kiggede på min profil herinde, hehe.

    Men ehm, skal vi ikke have lidt flere billeder i albummet af maskinerne, end bare det ene billede, af den ene maskine?

Bazoom bruger cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer og til statistik.         Læs mere...